Hvad er forskellen på Google Ads og SEO?
Når det kommer til online markedsføring, er der især to begreber, som du sikkert hele tiden støder på; Google Ads og SEO. Men hvad dækker de over? Og hvor skal du lægge dit fokus, når du markedsfører din virksomhed?
I dette blogindlæg vil vi se nærmere på forskellene mellem Google annoncering og SEO, og hvordan de hver især kan være nyttige værktøjer, når du gerne vil gøre din virksomhed mere synlig på internettet.
Indholdsfortegnelse
Google annoncering er den betalte genvej til topplaceringer
Google annoncering – også kendt som Google Ads – fungerer ved, at din virksomhed kan betale for synlighed, når folk søger på Google. Du har sikkert selv stødt på den form for betalt annoncering, når du selv søger på Google i form af søgeresultater, der er markeret som ‘Sponsoreret’.
I praksis fungerer det lidt som en auktion. Som virksomhed byder du på de søgeord, der er relevante for dig. Det kunne eksempelvis være ord som “tømrer i Roskilde” eller “renovering af køkken”. Når folk herefter søger efter de ord, er det den højestbydende med den mest relevante annonce, der vinder auktionen og får vist sin annonce øverst på Google.
Så hvad koster annoncering på Google? Det bestemmer du faktisk helt selv. For når det kommer til pris og Google annoncering kan beløbet, du bruger, justeres alt efter dit budget og dine mål med annonceringen. Google bruger nemlig aldrig flere penge, end du har sat som grænse og tager desuden kun betaling for klik og ikke visninger.
Tag den organiske vej til synlighed med SEO
SEO står for Search Engine Optimization – eller på dansk søgemaskineoptimering. Som navnet antyder, handler det om alle de tips og tricks, man kan bruge for at gøre en hjemmeside så attraktiv, at Google giver den en god placering i søgeresultaterne – uden at du skal betale for det.
Tænk på det som en række justeringer og forbedringer, der får din hjemmeside til at fremstå som den bedste og mest relevante kilde. I praksis betyder det, at du skal fokusere på at skrive indhold, der er super relevant for dine kunder, mens du samtidig sørger for, at din hjemmeside er hurtig og let at navigere rundt på.
Derudover handler det om at få andre troværdige hjemmesider til at linke til dig, så Google kan se, at du er en autoritet indenfor dit felt. Når du har styr på disse ting, kvitterer Google med en flot placering, der genererer gratis trafik og nye kunder til din hjemmeside.
Resultater i dag eller den tålmodige jagt på succes?
Helt groft sagt kan forskellen på Google annoncering og SEO altså koges ned til to forskellige tilgange til online markedsføring. Vil du betale mere for resultater i dag eller vente tålmodigt på den billigere og mere organiske succes?
Google annoncering giver dig en hurtig vej til synlighed og trafik, fordi du køber dig til en topplacering. Det er en fordel, hvis du gerne vil have synlighed med det samme. Ulempen er dog, at trafikken og den gode placering forsvinder i samme øjeblik, du stopper med at betale.
SEO er derimod en langsigtet strategi, der ofte kræver en større indledende investering i tid og ressourcer for at opnå gode resultater. Fordelen er til gengæld, at når din hjemmeside først er optimeret, kan den generere gratis og vedvarende trafik i lang tid uden yderligere betaling.
Hvornår skal du vælge hvad?
Der er ikke noget rigtigt og forkert, når det kommer til valget mellem Google annoncering og SEO. Forstået på den måde, at hvad der er den rette løsning for én virksomhed, kan være den forkerte tilgang for en anden. Derfor kan det også være en god idé at søge hjælp til online markedsføring hos et erfarent bureau, der kender til mekanismerne på Google og kan bruge den viden til din fordel.
Hos Best One står vi klar til at finde den helt rette tilgang for din virksomhed, så du får det meste ud af din online markedsføring, uanset hvilken tilgang du vælger. Vælger du annoncering på Google, hjælper vi med at opsætte de rette annoncer på de rigtige søgeord, så du får mest muligt ud af både dine penge og de klik annoncerne genererer for dig.
Er du mere til SEO, laver vi det hårde benarbejde, der skal til for at få din virksomhed til at stige i graderne på Google og generere mere kvalificeret trafik til din hjemmeside.
Lyder det interessant? Så kan du få en konkret pris ved at ringe til os på 71 99 77 11 eller skrive en mail til os på info@best-one.dk. Du er også velkommen til at gå ind og udfylde vores kontaktformular eller få et prisestimat her på hjemmesiden.
Hvad er forskellen på Google Ads og SEO?
Hvorfor er professionel tekstforfatning vigtig for din virksomhed?
Hvad koster en ny hjemmeside? 5 faktorer, der påvirker prisen