Hvad er Google annoncering, og hvordan virker det?
Dét at søge på google er noget, vi allesammen gør. Vi googler alt fra en billig frisør og en lokal tømrer til et godt sted at spise den næste brunch. Og måske har du lagt mærke til, at de øverste resultater er markeret med “Annonce”? Det er et eksempel på annoncering på Google.
I det her blogindlæg vil vi dykke lidt nærmere ned i, hvad Google annoncering er, og hvordan det kan gøre en forskel for din virksomhed.
Indholdsfortegnelse
Google annoncering kort fortalt
Google annoncering er en markedsføringsform, hvor du som virksomhed kan betale for at blive synlig, når folk søger efter noget på Google. Det er nemlig ikke tilfældigt og ikke Googles algoritme alene, der afgør hvilke virksomheder og annoncer der dukker op øverst i søgeresultaterne. I langt de fleste tilfælde har man betalt sig til at være der.
Forestil dig Google som en travl gågade og din virksomhed som en butik. På gågaden er der hele tiden potentielle kunder, der stopper op og kigger i butiksvinduer – og nogle af dem leder faktisk efter noget, som du har i netop din butik.
Med Google annoncering kan du betale for at få “butikken” placeret dér, hvor flest går forbi. Du vælger selv, hvilke søgeord du vil findes på – altså hvad folk skal skrive, for at du dukker op. Desuden kan du selv styre budget, målgruppe, geografisk område og tidspunkt, så du får mest muligt ud af dine annoncekroner.
Hvordan virker annoncering på Google i praksis?
Man kan tænke på det lidt som en online auktion, hvor forskellige virksomheder konkurrerer om at få vist deres annoncer. Man udvælger og “byder” på nogle konkrete søgeord, der skal fremgå af annoncerne – Det kan eksempelvis være:
- “Tømrer Hillerød”
- “Frisør Amager pris”
- “Nyt tagpap tag“
- “Renovering af badeværelse”
Hvis dine annoncer viser sig at passe godt til det, som folk søger på, og dit bud samtidig er konkurrencedygtigt, så vil dine annoncer blive vist til potentielle kunder. Og så er en af de helt store fordele, at du med Google annoncering hurtigt kan komme i gang og skabe synlighed inden for en kort periode.
Hvad koster annoncering på Google?
Der er ikke en fast pris på, hvad det vil koste, når du vælger at annoncere på Google. Det afhænger af flere ting. Du vælger faktisk selv, hvor meget du vil bruge – både pr. klik og samlet set. Desuden er det værd at vide, at:
- Du betaler ikke for visninger, men kun når nogen klikker på annoncen.
- Google bruger aldrig flere penge, end du har sat som grænse.
- Du kan altid justere budgettet, så det passer til din nuværende situation.
Nogle virksomheder starter med et par hundrede kroner om måneden, mens andre bruger flere tusinde. Det hele kommer an på dine mål og konkurrencen i dit marked.
Få hjælp til Google annoncering
Kan jeg ikke bare gøre det selv? Jo, det kan du sådan set godt. Google gør det forholdsvis nemt at oprette annoncer. Men det kræver erfaring og ekspertise for at få det til at fungere – så du ikke spilder penge på klik, der ikke fører til noget.
Derfor vælger mange at få hjælp fra et erfarent bureau. Hos Best One arbejder vi hver dag med Google annoncering og ved, hvad der virker. Vi hjælper med at finde de rigtige søgeord, skrive skarpe annoncer og få mest muligt ud af budgettet.
Lyder det som noget, vi skal hjælpe dig med? Du kan altid ringe til os direkte på telefon 71 99 77 11, sende os en mail på info@best-one.dk eller benytte vores kontaktformular.
Hvorfor er professionel tekstforfatning vigtig for din virksomhed?
Hvad koster en ny hjemmeside? 5 faktorer, der påvirker prisen
Kom i gang med annoncering på sociale medier. Få hjælp fra et Facebook bureau