Hvad er GEO og hvorfor er det vigtigt for din forretning?

GEO står for Generative Engine Optimization og handler om at optimere digitalt indhold, så det bliver fremhævet og citeret i AI-værktøjer og chatbots. AI har ændret den måde, hvorpå virksomheder og forbrugere søger efter leverandører, viden og nye samarbejdspartnere på internettet. Vi gennemgår, hvad denne teknologiske udvikling tager fra SEO, og hvorfor GEO er helt afgørende for din virksomheds fremtidige vækst.

Indholdsfortegnelse

Hvad er GEO? (Generative Engine Optimization)

GEO handler om at tilpasse digitalt indhold, så kunstigt intelligente tjenester som ChatGPT og Gemini kan forstå, udtrække og anbefale din virksomheds ydelser. For eksempel, hvor en Google-søgning tidligere viste dig 10 forskellige hjemmesider, kommer der i dag også et AI-svar i toppen.

For at blive vist og anbefalet af AI-assistenter er det nødvendigt at have en høj faglig autoritet og klar struktur. Ved at optimere dit digitale indhold sikrer du, at AI opfatter din virksomhed som en troværdig ekspert på området og derfor vælger at citere dig frem for dine konkurrenter.

Hvorfor en topplacering på Google ikke længere er nok

Tidligere var en god placering på Google ensbetydende med en jævn strøm af besøgende til hjemmesiden. I dag oplever mange brancher, at brugerne får besvaret deres spørgsmål direkte i søgemaskinen uden at klikke sig videre til en ekstern hjemmeside. 

AI overtager dermed en væsentlig del af den indledende informationssøgning, som tidligere skabte organisk trafik og henvendelser. Når den kunstige intelligens sammenfatter viden fra mange kilder på én gang, behøver brugeren ikke længere at besøge 5 forskellige sider for at sammenligne eller finde oplysninger.

Hvorfor GEO er afgørende for din forretning

Når en mulig kunde spørger AI til råds om de dygtigste aktører inden for dit felt, præsenteres vedkommende ofte for et stærkt begrænset antal virksomheder. Hvis din virksomhed ikke indgår i disse AI-genererede svar, vil du derfor gå glip af meget trafik og dermed også nye kunder.

I 2025 voksede AI-drevet trafik med 187 % ifølge Dansk Industri. I takt med at søgeadfærden flytter sig til AI, bliver GEO mere og mere uundværligt for at forblive synlig og få nye kunder.

Denne ændring i brugeradfærd betyder, at de få virksomheder, der bliver anbefalet af AI, opnår en enorm konkurrencefordel. Overser man denne udvikling eller tænker, at man kan undvære GEO, kan det få mærkbare konsekvenser for tilgangen af nye kunder. Derfor handler det om at opbygge troværdighed i AI’s øjne nu, og ikke når alle ens konkurrenter allerede har arbejdet med GEO i flere år.

Få hjælp af vores eksperter inden for GEO

Hos Best One hjælper vi virksomheder med at opnå stærk digital synlighed i et marked i konstant forandring. Med vores ekspertise inden for GEO kan du blive anbefalet, når din målgruppe spørger AI, hvilken virksomhed de skal bruge. 

Vores erfarne hold af specialister skræddersyr løsninger tilpasset din forretnings specifikke behov og mål. Du får din egen faste marketingnørd, som leverer personlig rådgivning helt uden teknisk volapyk. Kontakt os på telefon 71 99 77 11 eller udfyld vores kontaktformular.

Se seneste indlæg

Google Premier Partner