Ring nuTeamet
Ring til os på
71 99 77 11
Smiley Fitness

Smiley Fitness

Da Best One kontaktede os første gang omkring et eventuel samarbejde, følte vi faktisk, at vi havde ret godt styr på vores markedsføring. En del af vores indsatser var på det tidspunkt orienteret mod printannoncering, hvor vi købte annonceplads i lokalaviser. Det fungerede fint for os, og vi syntes faktisk, at vi fik et rimelig godt afkast på de kampagner, vi kørte i lokalaviserne.

Vores beslutning om at indgå et samarbejde med Best One hvilede derfor på en god blanding af sund skepsis og nysgerrighed over for de profetier, som Jacob forkyndte omkring online markedsføring.

I dag har Best One gjort den skepsis til skamme. Siden vi er blevet kunder hos Best One, har vi vækstet med rekordfart hver eneste måned. Der er selvfølgelig flere faktorer, der spiller ind, men jeg er slet ikke i tvivl om, at indsatsen fra Best One har bidraget kolossalt til vores fremgang.

Der er blevet skåret væsentligt ned på vores printannoncering  og vi annoncerer nu meget mere på Facebook og Google. Hvor vi førhen måske smed lidt med håndgranater, kan vi dag målrette vores kampagner til de segmenter, som er relevant for os. Vores kampagners udseende og tekst varierer alt efter hvilken målgruppe vi ønsker at ramme, og det sikrer et langt større tilhørsforhold mellem kunderne og os.

Vores samarbejde med vores marketingnørd, Emil, har fungeret fuldstændig gnidningsløst. Vi har fået de opfølgninger, som vi har haft brug for, og når vi har stået med spørgsmål, har Emil været lynhurtig til at svare. For os er det vigtigt, at vores kampagner bare kører, fordi vi har så travlt med andre aspekter af virksomheden.

Jeg kan kun på det varmeste anbefale Best One. Med dem ombord har vi fået stillet skarpt på de indsatser, som giver resultater.

Relaterede udtalelser